Menu

Innovation kan ikke centraliseres

Står du over for et projekt, hvor du skal …

bygge eller anskaffe noget nyt?
spare, effektivisere eller investere?
skabe bedre vilkår for jeres kerneopgaver?

… eller har du en god idé, men mangler nogen at realisere den med?

Så lad os samarbejde om at gøre dit projekt til virkelighed. Innovationshuset hjælper med at sætte brugeren i centrum fra start til slut. Sammen undersøger vi dine brugeres virkelighed og konceptualiserer og tester idéer i fællesskab med borgere, virksomheder og medarbejdere på tværs af Københavns Kommune. Sådan finder vi vejen til den løsning, der skaber størst værdi for de mennesker, den er tiltænkt.

Vores hus består af medarbejdere med en bred variation af fagligheder, der arbejder med projekter inden for byggeri, digitalisering, indkøb, services og arbejdsgange i alle Københavns Kommunes 7 forvaltninger.

Som fælles bindeled mellem alle forvaltninger har vi et professionelt greb om de udfordringer og potentialer, man møder, når man arbejder med innovation i det offentlige. Samtidig forbinder vi relevante medarbejdere på tværs af kommunen, og vi etablerer samarbejder med virksomheder og organisationer uden for kommunen. Sådan sikrer vi, at den bedste viden bliver samlet hver gang, vi udvikler nye løsninger, produkter og services til byen.

Sådan kommer vi i gang
Kontakt innovationspartneren i din forvaltning, eller skriv til os, hvis du er interesseret i at høre mere. Så inviterer vi dig forbi til en kop kaffe og en snak om jeres kommende projekt. Det koster ikke noget at gå i dialog med os.

Find din forvaltnings innovationspartner her.
Se, hvordan andre har udviklet deres projekter sammen med Innovationshuset